Imens det så småt er blevet fyraftenstid hjemme i Danmark, er det stadig kun morgen på den amerikanske vestkyst, og vi er lige vågnet på vores ultrahyggelige værelse på det ultrahyggelige Cinema Suites
Bed & Breakfast i hjertet a L.A. Duften af friskbrygget morgenkaffe
begynder så småt at sive ind til os ude fra køkkenet, hvor vores søde værtinde Margarita
er tidligt på færde for at give beboerne i husets fire værelser en god start på dagen.
Vi er en smule rundt på gulvet, da vi - til vores egen store overraskelse - har tumlet en hel del med jetlag, men
så er det jo heldigt, at vi ikke skal foretage os så meget andet end at slappe af og tage tingene som de kommer! Turen fra Odense til LAX forløb fuldstændig uden problemer –
vi landede endda en halv time tidligere end planlagt, da det var rigtig godt
flyvevejr hele vejen.
 |
| Udsigten fra DY7091 - endelig i amerikansk luftrum! |
Som nogle af vores Facebook-venner allerede ved, er vi blevet meget, meget kendte siden vi forlod
Danmark... Først var Jeppe på toilet med Thure Lindhardt, så fik jeg min debut i
Mads & Monopolet (i form af min Facebook-kommentar på spørgsmålet ”Hvor lytter I med fra i dag, kære lyttere?"), og
endelig viste det sig, at Magnus Millang og Martin Høgsted, der netop har fået
tildelt den ærefulde titel som Årets Komiker(e) 2014 ved Zulu Comedy Galla, var blevet så inspirerede af vores rejseplaner, at de havde valgt at efterabe os i en grad, så det næsten var lidt pinligt for dem. De bredte sig ganske vist på de store
sæder forrest i flyet, imens vi andre tilbragte godt 10 timer med krampe i benene på monkey class, men
de så til gengæld ligeså jetlaggede ud som os, da de kopierede os hele vejen igennem baggage claim, security check og bilafhentning.
Sidstnævnte foregik desværre ikke helt uden besvær for vores vedkommende; bilen var nemlig booket i Jeppes navn dengang han hed Sørensen, og det der med eksotiske bogstaver er tilsyneladende et velkendt problem for
biludlejningsindustrien i USA. Den ekstra ventetid i køen ved kundeservice kom til at betyde, at alle Alamos convertibles var væk, da vi kom ud til bilafhentningen, og vi kunne derfor vælge imellem at vente i kø i et ukendt antal timer på, at nogle af de udlejede cabrioleter kom retur - eller vi kunne vælge en hvilken som helst anden bil og så vende tilbage dagen
efter og afhente den cabriolet, vi havde glædet os til at cruise rundt i. I og med at vi var dødtrætte og skulle overnatte ganske få kilometer fra biludlejningsfirmaets adresse, krævede det ikke mange hovedbrud at vælge sidstnævnte, og efter en nat i det skumle Hawthorne-kvarter kunne vi således søndag morgen uden problemer køre tilbage til Alamo og afhente den bil, der skal være vores base de kommende uger. Den er
ikke rød som vi havde forestillet os, men den er fandengaleme fin, og den matcher vores nye celebrity-status ganske udmærket!
Vi startede søndagen med morgenmad ved Venice Beach, og efterfølgende
gik vi en tur i vandkanten på stranden ud til Stillehavet. Bagefter
fik jeg styret lidt af min hang til tv-serier, da vi slog vejen forbi Venice Canals,
hvor mange af scenerne i Californication optaget. Sikke
et dejligt sted i øvrigt – der ku’ vi sgu godt slå os ned en skønne dag!
 |
| Californication-selfie på en af broerne over Venice Canals |
Bagefter kørte vi lidt rundt i L.A. på må og få, og det var i sig selv en vildt fed oplevelse at cruise derudad i solskinsvejr og 30 grader i en åben bil - med vores Roadtrip-playliste på anlægget naturligvis.
I nærheden af Pacific Paslisades
holdt vi ind et sted hvor der stod en en gut solgte de såkaldte star maps, og så tog vi på
millionærbolig-sightseeing i Bel Air og Beverly Hills. Vi kom forbi Hugh
Hefners Playboy Mansion, Michael Jacksons hjem (hvor han boede, da han
døde for fem år siden), Madonnas, Tom Cruises, George Michaels og Ozzy Osbournes og
mange, mange andre superstjerners gigantiske villaer. De fleste steder var der ikke en skid andet at se end høje
betonmure og kæmpe træporte og gitterlåger... Eddie Murphy tilbød dog en lille smule ekstra at se på i form af en flok formklippede hæk-rådyr i forhaven.
På trods af alt var det en fantastisk god oplevelse at køre igennem rigmandskvartererne; det er så vildt at tænke på, at der er mennesker, der rent faktisk bor i
den slags kæmpepaladser - især når man sammenligner med forestillingen om at bo i et gammelt odenseansk Lindø-arbejderhus på 79 kvadratmeter, hvor alle døre og karme tydeligt bærer præg af, at der bor en uopdragen hund og to mageligt anlagte gør-selv-folk på matriklen.
I dag, mandag, er det Labor Day i USA, og om lidt begiver vi os ud i byen for at snuse til, hvordan amerikanerne markerer mærkedagen. Vi har ikke de store planer for, hvad vi ellers skal tage os til i løbet af dagen - men vi pønser på at slutte den relativt tidligt, så vi også kan komme tidligt op i morgen, hvor vi har planer om at forlade L.A. til fordel for frisk luft og åbne vidder på Route 66.
Det var alt herfra i denne omgang - kan I have det rigtig lækkert allesammen!
Varme hilsener fra Merete og Jeppe
